Global Wind Power A/S Jernbanegade 11
DK-7700 Thisted
Telefon +45 96 19 21 00
info@globalwindpower.com
Mission
”Professionelle og empatiske medarbejdere sikrer investorer et optimalt afkast – uden besvær.”
Missionen angiver vores vej til visionen og dermed hele vores berettigelse på markedet. Missionen indeholder fire centrale begreber:
Professionalisme: Hos Global Wind Power er vi fokuserede på at rådgive investorer bedst muligt. Derfor er vi nødt til at være topprofessionelle i alle led – og til at rendyrke vores styrker og kompetencer frem for at gabe over mere end nødvendigt.
Empati: Vores medarbejdere har hjertet med på arbejde. Og vi sætter alle sammen en ære i at være indlevende og se enhver detalje fra investorernes side. Det betyder også, at ansvarlighed bliver en naturlig del af vores forretningskodeks.
Afkast: Som investor har du én overordnet interesse: at dine investerede midler forrentes optimalt i forhold til personlig indsats og risikovillighed. Denne simple erkendelse danner grundlag for alle de projekter, vi iværksætter. Du kan med andre ord sagtens finde investeringer med større potentielt afkast end vores. Men du finder ikke bedre projekter, hvis du vil have tryghed i din investering – og et minimum af besvær.
Uden besvær: Global Wind Power har mange års erfaring, både når det gælder forarbejdet til et vindmølleprojekt og driften og administrationen af det færdige vindmølleprojekt. Det betyder, at hver eneste detalje før, under og efter indgåelsen af en aftale er i de bedste hænder – og at du i princippet kan nøjes med et par overvejelser og underskrifter for at være i gang.
Læs også:
Global Wind Power har vendt blikket mod øst
Med etableringen af Vindmølleparken Long Man ved Kavarna tæt...