TopLogo
Tilmeld nyhedsbrev

Læs mere ...
Bruger login
Global Wind Power A/S
Jernbanegade 11
DK-7700 Thisted
Telefon +45 96 19 21 00
info@globalwindpower.com

Tyskland forhøjer el-afregningsprisen fra 2009

 

Den 6. juni 2008 vedtog den tyske regering et lovtillæg til den såkaldte Energie-Einspeisegesetz (EEG). Lovtillægget omhandler bl.a. den afregningssats for vindmøllestrøm, der vil være gældende fra 1. januar 2009.

 

 

 

 


Det blev besluttet, at nye land-vindmøller fra 1. januar 2009 vil indbringe en startafregningspris på 9,2 eurocent pr. kWh, medens den nye basisafregning kommer til at udgøre 5,02 cent pro kWh. Startsatsen for nye vindmøller falder med én procent om året. 


På "Repowering"-området stiger startafregningen med 0,5 cent/kWh.  For at man kan få den forhøjede afregningssats, skal den nye vindmølle desuden producere to til fem gange mere strøm end den udskiftede vindmølle. Derudover skal de vindmøller, som udskiftes, være ældre end ti år og bygges inden for en amtskommunes grænser.

Vindmøller med en tilslutningsydelse over 100 kW skal fremover være med til at styre strømindfødningen, når der opstår flaskehalse i nettet. For de energimængder, som netudbyderen ikke aftager, skal denne betale en kompensation til strømleverandøren. Kompensationens størrelse skal i vid udstrækning orienteres efter de mistede strømindtægter.


Nye vindmøller skal fra 2011 bidrage til spændings- og frekvensregulering på elnettet. De vindmøller, der inden 2014 får installeret det nødvendige udstyr hertil, vil modtage en bonus på 0,5 cent/kWh i den periode, hvor startafregningen er gældende. Vindmøller, der er rejst mellem 2001 og 2009, modtager ved teknisk opgradering en servicebonus på 0,5 Cent/kWh over en femårig periode.

Afhængigheden af elselskaberne skal nedsættes ved at det gøres muligt at markedsføre den vindmøllepro-ducerede strøm direkte. Her er en måneds varsel tilstrækkelig til at opsige aftalen med køberen og entrere med en ny.


Yderligere nye tiltag vil blive offentliggjort i løbet af de næste uger.

 

 

 
 
Læs også:
Vindmøllepark solgt til Allianz Det tyske forsikringsselskab Allianz har købt vindmølleparken Schönwalde...
Tyskland forhøjer el-afregningsprisen fra 2009 Den 6. juni 2008 vedtog den tyske regering et lovtillæg t...
 
imagemap